Har været på nogle småture siden sidste beretning. Bla. en tur til Signebjerg ved Fåborg. Anja, Thomas, Heidi og os selv var afsted og medbringende en stor picnic kurv fyldt med god mad og lækker kage, kaffe og andet drikkelse. Kurven har vi fået i 50 års fødselsdags gave og der kan bare være meget i. Vi havde en hyggelig dag med god blæst og store dønninger og alle på nær Karin fik prøvet kajakken. Anja og Thomas er dog ikke særlig begrejsteret for det, men Heidi elsker det.
Nå men dette indlæg skal handle om en laaaang tur rundt om Tåsinge:
Havde ellers besluttet mig til at sejle mod Fåborg og så vende om når jeg syntes, at jeg havde padlet længe nok.
Vejret var fint med en let til jævn vind i sydvest og det skulle passe fint med at sejle Tåsinge rundt. Stod op kl. 6 og gjorde klar og fik pakket poser med varmt tøj og en stor madpakke og den obligatoriske varme kakao.
Var ved
Thurø dæmningen
kl. 7.45 og sad i kajakken
kl 8. Havde taget en
thermo undertrøje under våddragten med lange ærmer. Men det viste sig hurtigt at det var for meget, så da jeg nåede en campingplads på Tåsinge siden, gled jeg op på stranden og tog
thermo trøjen af igen og på med en slidt
t-shirt uden på. Der var meget kraftig strøm helt inde under land og det var overraskende at strømmen kom så langt ind under lang. Havde egentlig lyst til at padle en tur ind i Svendborg havn og så gå ud langs havnen og gennem broen over til værftet, men da der jo er temmelig langt øen rundt, valgte jeg at blive ved Tåsinge siden. Havde nu også modvind, sammen med modstrøm, så det var ikke så hurtigt at jeg kom frem. Holdt mig inde under Tåsinge siden og kom under Svendborg sund broen, så nu har jeg prøvet det også. Dejligt at have bølgerne ind direkte forfra, så er det til at overse og styre kajakken og det gik bare fint. Overvejede om jeg skulle tage ud til
Ilholm eller jeg skulle tage en tange, der ragede ud fra Tåsinge, til mit første hvil. Valgte at blive inde hvor jeg var og fik kajakken ind
på stranden og havde fin udsigt til Kogtved
Søfartsskole, hvor jeg jo har gået i sommeren '73. Fik en kop kakao og så videre vestover. Der er utrolig mange af de her irriterende fiskenet der rager langt ud i vandet, og dem bliver man jo nødt til at sejle udenom,
eller padle indenom og så være på meget lavt vand. Kunne se at der kom et større skib og også Ærøfærgen, så jeg var spændt på dønningerne efter dem, da der jo var vokset nogle gode bølger op efterhånden som jeg nærmede mig
Voernæs skov. Men når de kommer ind
direkte i snuden gør det nu ikke noget. Dønningerne kom som lange bølger og gik på tværs af de rigtige bølger så der var lige et par minutter med spændende sejllads der, men jeg følte at jeg havde helt styr på det og det gik da også fint. Så en fisker i hans lille fiskerbåd være inde og se til sine garn. Han sejlede igennem midt på garnrækken, så det kunne jeg jo også gøre. Der var nu heller ingen garn nedenunder så det var nok derfor. Der er jo ingen grund til at sejle helt uden om dem når man kan komme igennem dem. Rundede pynten og nu havde jeg jo så lige pludselig bølgerne ind skråt fra højre side, men igen følte jeg, at jeg sad rigtig godt i kajakken. Har også fået justeret fodhvilerne, så det passer rigtig godt til mig. Havde strammet snorene for meget ved de
tidligere sejladser så jeg sad med tilbage bøjet fod, men nu har jeg fået dem justeret således, at jeg strækker foden når jeg bruger roret og det er bare meget bedre. Havde Skarø ude til højre og Ærø bagved og vejret var stadig flot, om end lidt mere blæsende end jeg havde troet, men sådan har det jo været de gange jeg har været ude at padle. Lærte at sejle over fiske garnene i stedet for at sejle helt inde på stenene og når jeg bare tager roret op lige inden, så går det fint med at komme ind over nettet, der sidder helt oppe i vandkanten.
Sejlede forbi Hjortø,
Mejlholm, Odden og kom rundt om Våre knude på det
sydligste Tåsinge. Gik nu over til at få bølgerne ind sådan skråt bagfra og det er nu lidt besværligt at styre kajakken når man ikke kan se på bølgen,.......kan da være at man skulle sætte et bakspejl på :-). Trænger til en pause da armene er ved at blive lidt lange og tænkte at jeg ville holde middag, hvor Svendborg
Havkajakcenter har til huse. Så dem i det fjerne og var temmelig langt ude i forhold til dem og besluttede, at jeg ikke gad sejle helt derind, men tog direkte bestik af
Stjovl Knude med den markante klint der ender direkte i vandet. Men der var nu alligevel ca. 4 km og drikke vandet var sluppet op og kunne jo ikke komme i lasterummet, men gad heller ikke gå i lang for det. Der var vel ca. 1-1½ m vand under mig og en masse svaner, der havde deres pladser her, og det var dejligt at se bunden og følge med i hvad der sker dernede. Kim ind til
Stovl Knude og fik kajakken op på land og fandt læ på klingen bag ved nogle
opstavlede stolper til fiskenet. Området er reservat og bliver afgræsset af kvæg. Fik det rødternede tæppe ud og kom af med den våde
t-shirt, hængte den til tørre og taget et par billeder og så
igang med madpakken
og kakaoen, ...
uhmm det var bare skønt at ligge der og nyde udsigten i fuld solskin og få hvilet armene lidt.
Kl. var 11.15 og jeg besluttede at jeg ville ligge og nyde det i en times tid og måske blunde lidt. Fik ringet til Karin og fortalt hvor jeg var og at jeg stadig levede.
Kom
afsted igen 12.20 og nu skulle kursen sættes mod
Siø dæmningen. Bølgerne var ikke blevet mindre, ikke fordi jeg tror, at det var blæst op, men de havde bare fået lidt mere tid til at vokse sig større. Havde padlet et stykke tid og ville gå imod den nordlige ende af selve
Siø og så stikke direkte mod Færgeodden på Tåsinge, - det måtte være den korteste vej, men ikke den letteste fandt jeg ud af. Jo tættere jeg kom på dæmningen jo mærkeligere blev bølgerne og større blev de også. Det var meget vanskeligt at styre kajakken med de bølger der kom ind skråt bagfra og måtte virkelig korrigerer hele tiden, men ind under kom jeg da og på den anden side var der ro, da det jo lå i læ. Sejlede direkte mod Færgeodden og var vel på 2 m vand næsten hele vejen derover. Her blev
bølgerne igen større jo tættere jeg kom på odden og der blev nu pludselig også
dybere Rundede odden og holdt igen en lille pause da der var læ her. Fik igen kakao og havde en fin udsigt til Langelands broen.
Kom i kajakken igen og nu var det rygvind og stille vand og nød det virkelig. Rundede Stenodden ved Vemmenæs og havde nu udsigt til Thurø og Valdemar slot. Sejlede lidt langs med land og skulle nu gøre op med mig slev om jeg ville sejle helt ind om Lunkebugten eller jeg skulle stikke direkte over mod Valdemar slot..........Jeg var ved at være lidt - eller noget træt og besluttede at bølgerne ikke så værre ud end at jeg kunne sejle den direkte vej mod Valdemar slot. Der var ca. 3½ - 4 km derover og da jeg kom et godt stykke ud var der bare åbnet op for vinden hele vejen inde fra Lunkebugten og bølgerne var temmelige store og de kom ind direkte i min venstre side og det brød jeg mig nu ikke om. De var ven en ca. 70 cm høje og det var nu lige i overkanten. Jeg vendte snuden mere mod vest go fik dem ind skråt forfra og ville så sejle ind under lang ved Nørreskoven. Det tog temmelig lang tid og trætheden kombineret med bølgernes størrelse gjorde at det var lige lovligt spændende. Sejlede tæt forbi den borerig der står ved Nørreskoven og fik set den på tæt hold. Der er også en hel masse afmærkninger i en stor firkant ude i vandet - har senere erfaret at det er her de sydfynske muslinger bliver lavet.
Sejlede så langt ind at jeg ville få bølgerne direkte ind agterfra når jeg vendte snuden mod Valdemar slot. Det virkede også helt fint og nu gik det lige pludselig stærkt. Havde vinden og bølgerne direkte ind bagfra og nu skulle tungen godt nok holdes lige i munden når jeg surfede ned af bølgerne. Sjovt, men nok lidt for tidligt i min "uddannelse" til kajakroer. Men følte nu alligevel at jeg havde styr over kajakken og fik hurtigt lært at korrigerer med padlen. Men hårdt var det sgu og da jeg kom forbi Valdemar slot og videre rundt om Tåsinge og fik ro for bølgerne var kræfterne næsten sluppet op. Sejlede mod Thurø siden ud for Troense og så nogle hvide skumklatter et par steder midt i sundet. Jeg kunne ikke finde ud af hvad det var, men pludselig sad jeg midt i det og det var simpelthen strømmen i vandet og jeg skal da også love for at det rev i kajakken, lidt uhyggeligt, men kom ud af det igen og ind på roligt vand langs med Thurø. Kæft hvor var jeg træt nu. Kunne næsten ikke rette fingerne ud når jeg havde holdt om pagajen lidt. Det var vist på tide at komme på land. Sejlede de sidste kilometer og under dæmningen og ind i bugten på Fyn siden og ud af kajakken. Puha en lang tur med rigtig gode oplevelser og også lige på kanten af hvad der er forsvarligt alene i kajakken, - men man bliver jo hele tiden klogere og da jeg følte, at jeg havde helt styr på kajakken, ja så var det nu ikke sådan at jeg kan sige, at det skulle jeg ikke have gjort. Fik pakket sammen og kunne næsten ikke bære kajakken op på bøjlerne, men op kom den da. Kørte over på den anden side af vejen og satte mig på et bordbænk sæt og fik min sidste klap sammen mad med honning og det sidste varme kakao og nød udsigten over mod Thurø og Tåsinge og sundet ind mod Svendborg.
Turen var på 43.5 km så der var ikke noget at sige til at jeg var træt. Har nu ialt sejlet 91 km i kajakken.