Stod op tidligt go pakkede og var i Åbyskov kl. 7.20 og var på vandet lidt efter. Vejret var overskyet og en let til frisk vind fra vest, så jeg skulle være i nogenlunde læ på hele turen. vandet er stadig nogenlunde varmt og jeg var kun i badebukser og t-shirt, men denne gang dog med spraydeck. Der er en flot kyst helt vejen og der er mange små charmerende sommerhuse på den del af kysten. Ikke de store prangende som ved Thurø. Der var en flot varieret bund at kikke på og en masse flotte brandmænd.....det var ikke lige her man skulle en tur i baljen, men vandet var næsten helt fladt så der var nu ingen fare for det. .
Mødte en fisker ude omkring ved Elsehovede fyr og sejlede hen til ham for at høre om fangsten. Der var nu ikke noget at snakke om, for der var næsten ingen fisk at fange. Men en masse krabber var der og dem kunne han jo ikke bruge til noget.
Rundede fyret og nød udsigten til Lundeborg. Det erdejligt når skoven går helt ud i vandet, så er der vrikelig noget ved at sejle tæt på kysten. Kom forbi hvor vi plejer at bade og så en masse skaver der svinede træerne med al deres lort og ødelægger vegetationen, øv. Videre mod Lundeborg og der ligge en masse kæmpestore stene langs kysten den vej. Kom forbi et lille fiskerleje, der bare var en smal strand neden for skoven. Det så rigtig gammelt ud og har sikkert ligget der i herrens mange år, men der var stadig aktivitet der af et par gamle fiskere. Rundede den nye havn ved Lundeborg og fortsatte langs med kysten og havde udset mig en lille strand nord for de 2 campingpladser til at indtage min formiddags kakao. Lieg pludselig kom der en masse store dønninger rullende, men nu ikke nogle der gjorde noget, men gad vide hovr de mon kom fra. Ingen skibe i sigte nogle steder!!. Måske en kæmpehval ! :o). Nå, men roede lidt videre da skoven forude så mere indbydende ud. Fandt et sjovt sted, hvor bølgerne havde udhulet skoven således, at rødderne var synlige under et par træer, men træerne stod friske grønne og lod som ingenting. Der var et hus et stykke derfra og der var nogle børn der sikkert havdet det alle tiders med at lege i denne naturlige lavet hule. Fik kajakken på land og frem med kakaoen og kiskene og så bare sidde og nyde udsigtne mod Langeland og at solen brød igennem skyerne med jævne mellemrum.
Sejlede lidt længere nordpå og vendte omkring og tog den samme rute tilbage til udgangs punket i Åbyskov.
distance 23 km
ialt 333 km
1 kommentar:
Øv for en stor grim brandmand. Dén er ikke rar, at få nærkontakt med.
Send en kommentar