torsdag den 11. februar 2010

Fantastisk morgensol, Lundeborg 1. feb 07










Endelig efter 4 mdr's pause er det lykkedes at komme afsted i kajakken igen.




Jeg skulle først møde om eftermiddagen og vejr udsigten lovede ingen vind og blå himmel. Jeg var i Lundeborg kl. 7.30 og der var en fantastisk himmel over Langeland. Havde kajakken i vandet lidt i 8 og var godt klædt på til at modstå kulden. Der var lige på et par graders varme. Jeg havde for første gang mine nye støvler på og de var rigtig gode. Vantætte og varme. Havde et tyndt sæt langt undertøj på inden under våddragten og en trøje uden på den. Derpå jakke og vest + handsker.




I kajakken og nu var solen lige tittet frem over Langeland. Det var bare kanon at sidde i kajakken igen. Helt fladt vand og så med den solopgang, ja det er jo selve livet!. Roede nordpå og måtte hurtigt konstatere, at jeg havde fået for meget tøj på. Ind på land og have trøjen af. Atter på farten og benstøtten havde rykket sig. Ind igen og ordne den og så atter ud på vandet. Havde en kanon sejltur nordpå langs kysten. Sejlede på en 2-3 m vand og nød solen og kysten. Så nogle flotte huse i vandkanten, men så også hvor højt vandet havde stået op under en storm der var sidst på året og have oversvømmet rigtig meget langs kysterne. Så er det ikke så sjovt at bo så tæt på havet.




Kom forbi Klintholm Komposterings anlæg og kunne lugte det helt ude på vandet. Rundede Bøsøre eller Revsøre, ved ikke lige hvad det var, men kom op til hvor vores nabos datter, Alice og James bor og vendte rundt der og satte snuden mod Lundeborg igen.




Roede ind til kysten og fik mig en kop varm kakao. De handsker jeg har købt er ikke vandtætte. Det vidste jeg ikke da jeg købte dem, men der er dejlige at have på alligevel. De fylder ikke meget og det er til at arbejde med dem på.




Men det må ikke blive meget koldere, så skal der noget mere til at holde varmen i fingernd.




Ud på havet igen efter at have siddet på en skrænt og nydt udsigten og stilheden.




Lige nord for Lundeborg satte jeg kajakken på sandbredden og gjorde klar til at indtage min medbragte mad. Ud med tæppet og frem med madpakken. Dejligt at sidde på en strandbred og spise og nyde livet uden larm og støj.




Var igen i Lundeborg kl. 10.45 og fik læsset kajakken og så afsted hjemad igen.




Rigtig dejligt at have været afsted og siddet i kajakken igen.




Fik sejlet 20 km




Ialt 378 km

Skarø rundt d. 13. sept 06





Med en sydøstlig svag vind er det oplagt at få indtaget Skarø. Da jeg skal på 2. tur er jeg stået tidligt op og kl. 8.30 er kajakken i vandet ved Lehnskov strand. Høj solskin og ikke ret meget vind. Der er vel omkring 20 g i luften så det er rigtig lækkert.


Sejler kun i badebukser og t-shirt endnu.


Da jeg kommer lidt ud har jeg en fornemmelse af at roret ikke rigtig virker som det skal. Ganske rigtigt så har snorene løsnet sig ved pedalerne og jeg kan ikke få det rettet inden jeg kommer til Skarø. Men så må jeg jo bare styre med pagajen og det går da også fint, men det er nu nemmere når der er ror på. Har taget Haslen da Thomas har svejset et lidt større ror på og nu skulle det så afprøves. Når Skarø øst for havnen og sætter kajakken på land og får snorene sat tilbage i klemmerne og nu virker det fint. Jeg troede godt nok, at det ville give lidt større effekt på roret, men det gør det altå ikke. Skarø færgen kommet til syne bagfra og jeg venter lige lidt med at sejle forbi havneindløbet indtil den er på plads, det ser nemlig ud til at den trækker en temmelig stor hækbølge og den gider jeg ikke lige løbe ind i her. Da den er kommet på plads suser jeg forbi og har valgt at tage øen vest om.


Der går en lang odde ud nordpå fra øen og den må jeg uden om. Der er en masse fugle der og også en masse viber. De er nok ved at pakke sydfrugterne til varmere himmelstrøg, men her er nu ellers varmt nok lige nuæ


Øen er jo ikke så stor, men der er da alligevel en del huse. Vestkysten er splkket med store sten og nogle små skrænter. Kommer om på sydsiden og får lidt bølger ind, men ikke noget at snakke om.


Tager kajakken på land ved noget der hedder Kalveodde og får en kop varm kakao og et stykke af Karin hjemmebag.


Kommer i kajakken igen og tager direkte sigte på Lehnskov strand. Der kommer et gammelt sejlskib og går sydpå. Har nu vinden og dønningerne i ryggen og tju hej hvor det går let mod Fyn.


Kommer i land og har sejlet 15 km på ca. 2 timer.


Rigtig fin tur og havde ellers meget lyst til at tage en tur til Drejø og runde den, men det vil tage en hel dag, så det må vente til en anden dag.


Distance 15 km


Ialt 358

Tur til Lundeborg lørdag d. 2 sept 06






Vejrudsigten lyder fin og vi ringer til Heidi om hun vil med en tur i kajakken. Det vil hun gerne og vi smører nogle madpakker og er i Lundeborg kl. 12. Karin bliver på stranden og vi stikker af mod syd, da vi så får den smule vind der er, i ryggen når vi skal tilbage.



Igen en masse flotte store farverige brandmænd og de er jo rigtig i deres es på dette tidspunkt af året.



Vi sejler langs kysten og stille og roligt når vi ned i nærheden af Elsehovede og vi finder en lille fin sandstrand og i land og får "dækket bord" til indtagelsen af vores medbragte mad.



Vi sejler videre og har besluttet lige, at runde fyrtårnet og så stikke hjemad igen. Heidis arme er vist ikke helt oppe på dupperne så vi nyder lige stilheden ved fyret og så tilbage mod Lundeborg.



Selvom der ikke er meget vind kan vi alligevel mærke det og der er da også nogle gode lange dønninger til at hjælpe os på vejen.



Vi kommer ind til molen og vi vil lige en tur ind i havnen og kikke os omkring.



Ud af havnen igen og retur til stranden og nyde eftermiddags kakaoen og frisk bagt kage, uhmm.



En fin tur i dejligt vejr og dejligt selskab...og så er der harmonika træf i byen.



Distance 10 km



Ialt 343

Tur fra Åbyskov til Hesselager gård og retur, torsdag d. 31/8-06















Stod op tidligt go pakkede og var i Åbyskov kl. 7.20 og var på vandet lidt efter. Vejret var overskyet og en let til frisk vind fra vest, så jeg skulle være i nogenlunde læ på hele turen. vandet er stadig nogenlunde varmt og jeg var kun i badebukser og t-shirt, men denne gang dog med spraydeck. Der er en flot kyst helt vejen og der er mange små charmerende sommerhuse på den del af kysten. Ikke de store prangende som ved Thurø. Der var en flot varieret bund at kikke på og en masse flotte brandmænd.....det var ikke lige her man skulle en tur i baljen, men vandet var næsten helt fladt så der var nu ingen fare for det. .





Mødte en fisker ude omkring ved Elsehovede fyr og sejlede hen til ham for at høre om fangsten. Der var nu ikke noget at snakke om, for der var næsten ingen fisk at fange. Men en masse krabber var der og dem kunne han jo ikke bruge til noget.





Rundede fyret og nød udsigten til Lundeborg. Det erdejligt når skoven går helt ud i vandet, så er der vrikelig noget ved at sejle tæt på kysten. Kom forbi hvor vi plejer at bade og så en masse skaver der svinede træerne med al deres lort og ødelægger vegetationen, øv. Videre mod Lundeborg og der ligge en masse kæmpestore stene langs kysten den vej. Kom forbi et lille fiskerleje, der bare var en smal strand neden for skoven. Det så rigtig gammelt ud og har sikkert ligget der i herrens mange år, men der var stadig aktivitet der af et par gamle fiskere. Rundede den nye havn ved Lundeborg og fortsatte langs med kysten og havde udset mig en lille strand nord for de 2 campingpladser til at indtage min formiddags kakao. Lieg pludselig kom der en masse store dønninger rullende, men nu ikke nogle der gjorde noget, men gad vide hovr de mon kom fra. Ingen skibe i sigte nogle steder!!. Måske en kæmpehval ! :o). Nå, men roede lidt videre da skoven forude så mere indbydende ud. Fandt et sjovt sted, hvor bølgerne havde udhulet skoven således, at rødderne var synlige under et par træer, men træerne stod friske grønne og lod som ingenting. Der var et hus et stykke derfra og der var nogle børn der sikkert havdet det alle tiders med at lege i denne naturlige lavet hule. Fik kajakken på land og frem med kakaoen og kiskene og så bare sidde og nyde udsigtne mod Langeland og at solen brød igennem skyerne med jævne mellemrum.





Sejlede lidt længere nordpå og vendte omkring og tog den samme rute tilbage til udgangs punket i Åbyskov.





distance 23 km





ialt 333 km

Endnu en tur i Helgnæs bugten d. 22. august










Havde en fridag så jeg ville en tur ud at ro. Men Anja havde ringet om mandagen og spurgt om jeg ikke kunne hjælpe med at papesere ved Thomases forældre, Hmm, ok da. Pakkede kajakken og alt udstyret og tøffede mod Horne. Hjalp dem i 2 timer go fik sat dem igang og dete gik fint med dem, så jeg besluttede at tage ud fra Falsled havn og ud om Illum og måske lidt længere hvis jeg gad. Da jeg kom til havnen var der en gruppe på 10 kajakker fra alle mulige lande, sikkert en efterskole, der var ved at sætte i også. Jeg kom nu hurtigere i vandet end dem og så afsted mod Illum. Vejret var fint, ikke megen vind og kun ganske få skyer.




Vandet var jo stadig varmt så jeg var bare i badebukser og t-shirt.




Kom forbi Vigø og efterfølgende Horsehovede og så videre mod Illum. Her havde jeg aldrig været og det er jo altid spændende.




Der var en god dybde tæt på land, så der var dejligt at sejle der og betragte bunden. Der lå et stort tådt hus på den vestlige ende af øen. Det så vældigt fornemt ud og med en fin badebro til også. De dyrkede jorden på øen og jeg gad nok vide, hvordan de får det sejlet væk derfra, for så dybt var der da heller ikke. Roede videre mod vest og nåede spidsen af øen. Den når næsten over til Helnæs, der var vel ca. 1 km derover. Jeg ville have lidt at drikke på spidsen, men der var syldt op med skarver og måger og da jeg lagde kajakken på land stank der bare af fiskelort fra fuglene, føj for en stank. Så jeg kom hurtigt i kajakken igen og besluttede at padle mod Helnæs og så spise middag der. Der kom et flot Hollandsk sejlskib forbi. Videre syd om Helnæs og forbi et sommerhus område på skråningen ned til vandet. De lå rigtig godt de sommerhuse og en meget fin badestrand til. Roede et godt stykke derom af og fandt et sted jeg kunne få kajakken nogenlunde op på stenstranden uden at ridse den for meget, men heldigvis var der ingen bølger så det gik fint. Der var ikke så meget strand og der lå store sten overalt, men fandt da et nogenlunde sted i noget højt græs og fik jævnet de værste sten ud. Kom af det våde tøj og fik maden og kakaoen frem og nød solen og da der var masser af læ, ja så var der rigtig varmt at ligge der og også rart at få en lille een på øjet. Kravlede op af klingen bagved og ville se hvad der gemte sig, men den var for stejl på det sidste stykke og jeg måtte ned igen. Kom i en næsten tør t-shirt igen og fik lempet kajakken forsigtigt ud igen.



Tog samme vej tilbage, undtagen at jeg tog øerne på nordsiden denne gang. Lagde til ved Vigø og fik eftermiddagskakaoen og smed tøjet og svømmede en lille tur. Vandet var dejligt varmt endnu, dog lidt mere friskt end i sommers.



Landede i havnen igen og så at efterskolen i kajakkerne lå syd for havnen og øvede forskellige former for rednings øvelser.



Kom op af vandet og fik læsset kajakken og næsen hjemad.



En rigtig fin tur med flot vejr og nogle dejlige timer på vandet.



Distance 22 km



Ialt 310 km.



3 ture tilsammen



Vilel endnu engang prøve at sejle Avernakø rundt, men igen var der for megen blæst i stykket mellem Svelmø og Avernakø,....så det blev til at jeg sejlede ud midt i bæltet mellem ørene og så vendte snuden mod øst. Der kom dog en stor motorbåd da jeg skulle til at vende rundt og den trak en meget stor hækbølge, så lige pludselig fik jeg bølgerne og hækbølgen ind fra 2 forskellige sider, men det gik nu fint nok, men pulsen kom da noget op et øjeblik. Sejlede ½ times tid mod øst og vinden i ryggen, men besluttede at ville retur og så køre til Svendborg og sejle mod vinden mod vest og så nyde de store bølger i ryggen på vej hjem igen.


Som sagt så gjort. Ind på land med kajakken og så af sted mod Svendborg. Da jeg var ved at smide kajakken op, kom der en dame og sagde, at jeg skulle skynde mig at komme afsted for hende, der ejer stykket, var på vej i land i en robåd. Vendte hovedet og så amazonen på vej gennem bølgerne, men havde jo fået lov sidste gang, så jeg regnede med, at det var ok denne gang også. Men damen kunne fortælle mig, at amazonen havde et forfærdeligt temperament, så jeg skyndte mig at få remmene strammet og afsted. phuha nåede det inden hun gjorde landgang :o).


Satte kajakken af ved Lehnskov og roede nu mod vest i store dejligt bølger der kom skråt ind fra venstre. Det var meget sjovt og roede vel en times tid imod bølgerne og nød hvordan kajakken skar sig gennem dem. Ind på stranden og fik en velfortjent madpakke og en lille lur i lækkert solskinsvejr.


Fik en spændende tur tilbage i kæmpebølger, ihvertfald de største jeg har prøvet, hvor jeg surfede ned af bølgerne. Det var rigtig sjovt, men også hårdt arbejde og hele tiden holde øje med bølgerne så man ikke lige pludselig ligger på tværs af sådan en karl og bliver rullet rundt flere gange. Kom dog tørskoet i lan og havde en fin tur. Mødte et ungt par der også nød bølgerne i kajakkerne.


Næste tur var fra Kertemind Nordstrand og ville bare ro nordpå langs kysten indtil jeg ikke gad længere og så tilbage samme vej. Havde taget snorkel og svømmefødder med, da der er en meget varieret havbund der. Vejret var jo flot og vandet varmt. Havde kun sejlet ca. 20 min. før jeg måtte i vandet og blive kølet af. Fik dykket på en fin bund med en masse store tangskove og masser af små fisk. Men også lidt større fisk, som jeg aldrig har set før, men de er jo nok ganske almindelige. Fik min medbragte madpakke konsumeret og badede lidt mere. Efterhånden var det blæst lidt op, så igen nogle gode bølger at sejle imod.


3. tur gik til Odense Fjord. Har ikke sejlet i den før, men har længe haft lyst til det. Kørte til Klintebjerg og satte i der ved en lille havn. Der var nu nogle tunge skyer i horisonten, men tog alligevel afsted . Tog syd om vigelø og ville gå langs den østlige kant af fjorden. Havde lidt problemer med roret, sejlede i plastic baljen, men fik det justeret igen, efter at have været i land 2 gange, men nu var det ok. Der var ret lavvandet og det gjorde at kajakken sugede sig til bunden og det var noget besværligt at ro sådan afsted. Der var ven en vanddybde på ca. 30-50 cm. Og der var tilmed lavvandet. Sejlede direkte mod Lindø værftet og kom ganske tæt på en nybygning. Den var godt nok stor, kajakken var jo ingenting ved siden af sådan en container ståldåse. Vel omkring 300 m lang. Ville egentlig helt rundt i fjorden, men pga, vejrets udseende og det lave vand, valgte jet at stikke tværs over fjorden ud for Lindø værftet. Lagde til ved den vestlige sida af fjorden ved noget der hedder Ølund og fik lidt kakao og kiks og en velfortjent pause.
Tog videre mod Vigelø og lagde til ved den og holdt middagspause der. Var tilbage ved udgangs punktet ved 12.30 tiden og fik læsset kajakken og afsted hjemad.-
Odense Fjord er ikke et sted jeg gider ro i igen. Der er for lavvandet til at kajakken flyder rigtigt og der er nu heller ikke så meget at se på, som jeg havde regnet med, men nu har jeg da været der.
Samlet distance på de 3 ture tilsammen må være omkring 40 km, så det bliver lagt til loggen.
ialt nu 288 km

lørdag den 30. januar 2010

THurø rundt d. 19. juni



Endnu en tur Thurø rundt. Denne gang var det med Kurt og Svend Erik. Svend Erik havde taget sin kollega, Henning med, så vi var 4 der stævnede ud fra dæmningen og gik øst om, da der var en kraftig strøm under dæmningen og den gik øst. Vi satte afsted ved halv fem tiden og vejret var jo perfekt til en tur rundt. Det var Kurts første tur i kajakken, bortset fra ½ time ved stranden, så vejret kunne ikke blive bedre til dåben. Der var vel ca. 30 g så det var måske varmt nok, men så var det jo bare at tippe lidt rigeligt med kajakken så var der styr på det igen. Kurt sejlede i Haslen og Henning havde lejet en plastiv ude i Skårupøre kajak udlejning. Svend Erik sejlede i hans turkajak og det med benene oven på dækket, han har vist noget med hoften eller knæene så han ikke kan få benene ned i den, men det gik gevaldigt med benene oppe i den friske luft. Vi sejlede ikke så stærkt for det skulle være en ren og skær slap af tur og det blev det også, gab, men da det også var Hennings første rigtige tur gik det meget godt endda. Vi holdt en lille pause ved smørmosen, da Kurt havde problemer med rygstøtten i Haslen. Vi fik det strammet lidt op og det hjalp lidt på problemet. Henning havde sit hyr med at styre hans kajak. Den var uden ror, men trak hele tiden til venstre.


Vi rundede revet og tog kajakkerne på land og fremdrog vores medbragte aftensmad. Jeg havde sagt til Kurt, at vi ikke drak øl mens vi sejlede og derfor havde de andre 3 ingen øl med, men kun vand!. Jeg, derimod, havde en kold Odense Classic og det var de andre jo noget fortørnet over, ja jeg havde sagt at vi ikke drak øl mens vi sejler,.....men det vi jo heller ikke lige nu, altså sejler ggg. Nå men de overlevede det selvom de sendte sultne blikke efter min dugfriske øl :o)
Vi nåede også af få en kukkert og blev friske til turen igen. Kurt havde stadig problemer med ryggen og vi prøvede at sætte lidt skumgumme bag for at se om det skulle hjælpe. Vi sejlede stille og roligt langs med sydkysten af øen og der var der bare varmt. Solen spejlede sig i havet og vi havde den også fra oven, så der var dobbelt konfekt, puha. Vi smed kajakkerne på land lige inden vi nåede pynten og smed os i vandet. Kurt kom ud af kajakken på en meget mærkelig måde, men ganske effektivt! Ihvertfald lå han på ryggen lige så lang han var. Til stor fornøjelse for os andre. Han havde haft problemer med bentøjet og kulle slet ikke støtte på benet, da han skulle ud af kajakken og vupti...lå han lige så lang han var. Desværre var der ikke så meget vand, at han landede lige på en sten og det var nu ikke så godt, men op kom han da igen. Kurt havde stadig problemer med at sidde ordentlig i Haslen, så da vi skulle til at komme afsted igen, byttede Henning og Kurt kajak. Der var et rigtig godt rygstøtte i den lejede kajak. Så nu blev den mere retningsstabil, men det fik Henning ikke glæde af. Sv Erik og Kurt var sejlet mens jeg hjalp Henning med at få indstillet fodsparket på Haslen så den passede ham. Vi var nu lidt bagefter de to andre, men fik hurtigt indhentet dem. Henning kunne ikke finde sine solbriller og mente, at de måske lå på hans egen kajak, men øv det gjorde de ikke. Fortsatte i det stille tempo op langs Thurø og rundede Drejsodde og kunne se at pigerne sad oppe på bænkene på p-pladsen. Vi padlede over til dem da vi gerne ville have taget et billede når vi sejlede gennem dæmningen. Sv E gad ikke vente så han sejlede i forvejen. Da han var kommet ind under dæmningen kom der en speedbåd i fuld fart og den fløj igennem, men heldigvis havde Sv E taget den indvendige rute, så han blev ikke sejlet ned denne gang. Da pigerne havde tager billederne roede vi igennem og nu var der næsten ingen strøm.
Op med kajakkerne og vi tog afsked og havde haft en rigtig flot sommertur rundt om Thurø endnu engang.
distande 13 km
ialt 248


fredag den 29. januar 2010

Bjørnø rundt d. 17.juli 06






Sommervejret er jo fint og Heidi og jeg vil en tur rundt om Bjørnø. Karin tager med og vi laver base ved Dyreborg skov. I med kajakkerne og tager retning til at gå vest om øen. Vi må vente lidt for at komme over sejlrenden, da der er megen trafik, både med offentlige færger og en masse sejlbåde, men over kommer vi. De er nogle fine bølger ind skråt forfra og dem elsker Heidi at sejle ind i. Vi får en fin tur langs den vestlige side af øen og møder et par der er ude at bade. De er på vej Bjørnø rundt også, bare til fods.



Der ligger et lille bitte hus oppe på skrænten, det bliver sikkert brugt til at nyde solnedgangen over det fynske øhav. Og der er virkelig dejligt herude. Vi ser 5 havkajakker på afstand med retning mod Avernakø. Får senere af vide på Bjørnø, at det var tysker på tur i det syfynske ørige.


Vi rynder sydspidsen og kommer om på østkysten. Her går der en lang tange ud mod sydøst og da der er lavvande vælger vi at gå tæt på Bjørnø og så bære kajakkerne de 20 m over tangen og slippe for at sejle den lange omvej. Vi holder en lille pause og får lidt frugt. Derefter fortsætter vi stille og roligt mod nord og på et tidspunkt skal jeg have en tår vand og Heidi vil lige tage fat ved min kajak, men fejlbedømmer afstanden og ups, der var ingen støtte til hånden og kajakken vipper faretruende mod en kæntring, men hun når at redde den så hun ikke skal i vandet denne gang, godt reddet Heidi. Det var tæt på en motorbåd der ligger for anker og dem snakker vi lige lidt med. Ror videre og ser en lappedykker af en eller anden slags. Hun har 23 ællinger og det har vi aldrig set før. Vi kommer hen til Bjørnø havn og sætter kajakkerne på stranden og lidt penge i hånden og vil se om vi kan købe en is. Heidi her neopren skoene på og de er jo noget store til hende, så hver gang hun tager et skridt siger det Svup svup på asfalten. Vi finder et lille ishus og kommer lidt i snak med ismanden. Der bor 35 personer på øen kunne han da fortælle. Vi stikker afsted igen efter at have nydt isen på den lokale sladderbænk.
Vi runder igen nordspidsen af Bjørnø og det har været en rigtig dejlig tur med en masse at kikke på af andre kludesejlere(sejlbåde). Da vi kommer tilbage til udgangspunktet tømmer vi kajakkerne og tager ud og laver lidt øvelser i at komme ud af kajakken når den kæntrer. Heidi prøver både med og uden sprayskirt og klarer det fint. Vi prøver også at komme op i kajakken når den har været kæntret, men det er nu godt nok ikke så nemt, så det er med at få lært de grønlænder vendinger så man ikke skal ud af skivet
distance 10 km
ialt 235

Thurø rundt d. 25. juni

Det er fint vejr og Heidi vil med ud at ro igen. Vi pakker det hele og beslutter at tage til Smørmosen og sætte i der. Så kan Karin også komme med. Vi er klar til at sætte i vandet kl. 11.30 og madpakkerne er med i lasterummet. Der er en let til frisk vind i sydøst og der er nogle fine bølger da vi starter ud og går syd om øen. Heidi klarer bølgerne fint og nyder at sejle i dem, så det er helt fint. Hun sejler stadig i Lettmannen da hun ikke kan nå fodstøtterne i Haslen. Men jeg befinder mig fint i plastic jollen og det går fint derud af . Vi runder Thurø rev og får vinden og bølgerne i ryggen og det er Heidi helt vild med. Hun kan godt lide, at surfe ned af bølgerne og det er da også rigtig skægt, men som far er man jo lidt nervøs for at hendes kajak skal vende siden til bølgen og rulle hende rundt!. Holder en lille pause inden vi går nord på rundt om øen. Vi har mødt et par kajakker og hilst på dem så nu er der da lidt liv på vandet. Der er nu masser af sejlbåde og motorbåde, så der er nok at holde øje med.
Videre nordpå langs Thurø og nyder det stille vejr og vand her på denne side. Strømmen er også med os, så det betyder at vi har modstrøm under dæmningen!. Vi runder nordspidsen ved Drejsodde og tager bestik efter dæmningen. Da vi kommer derhen vælger vi at tage den sydlige gennemgang, men der er utroligt meget strøm og jeg når halvt igennem da Heidi råber og jeg vender hovedet og kan se, at hun ikke kan styre kajakken og falder tilbage. Jeg lader kajakken drive baglæns og råber til hende, at hun bar skal lade den følge strømmen og så komme ud og ind på lavt vand ved stensætningen. Vi kommer begge rundt uden den store dramatik og jeg siger, at hun skal ro længere ind og blive ved land og så vil jeg padle gennem med min kajak og lægge til ved den anden side og så komme over vejen og hente hendes og sejle den igennem. Jeg ror hen til dæmningen og får fart på. Strømmen tager voldsomt i kajakken og presser mig mod midter cementstolpen og jeg må virkelig ro alt hvad jeg kan for at komme fremad. Jeg har aldrig oplevet så stærk strøm her før og nu har jeg da været igennem nogle gange. Men jeg kommer igennem og finder en lille bro på den andes side og finder Heidi. Hun ligger næsten overfor og ned af stensætningen og få hende op og jeg i hendes kajak. Igen hen mod dæmningen og denne gang tager jeg et større sving, så kajakken er rettet mere op inden jeg komme ind i strømmen. Det hjælper lidt på retningen, men strømmen river alligevel rigtig meget i kajakken og vil igen presse mig ind mod cementstøtten, men mine overarme er heldigvis stærkere så jeg vinder over strømmen og får den fri og kommer fint ud på den anden side og her er Heidi allerede kommet over. Vi kommer i kajakkerne igen og tager bestik af Bjørnemose skoven, hvor vi vil holde middag. heidi er godt træt i armene og det går ikke så hurtigt. Nu har vi både fået modvind og modstrøm, men over kommer vi. Vi kommer i kajakkerne og får maden og tæppet op i skoven og finder et dejligt sted, hvor der er sol. Kommer af det våde tøj og får lidt vindtæt på så vi ikke kommer til at fryse. Uhmm dejligt med noget at spise. Vi bliver ½ times tid og nyder solen og hvilen til armene. Nu er der også bare det værste stykke tilbage. Heidi har lidt svært ved at komme igang igen, men det går da stille og roligt gennem sundet. Vi får rundet den nordøstlige spids af Thurø og kommer ud i store bølger igen. Det er noget Heidi kan lide selvom de kommer ind fra siden sidder hun rigtig godt i kajakken og klarer selv de største bælger uden besvær, var lidt nervøs for det, men det gik rigtig fint.
Vi får øje på familie lejeren ved Smørmosen og kommer i land og ser, at Anja,Thomas, Kristian og mormor er kommet og nu er der kaffe og lagkage der skal indtages.
En rigtig god tur, selvom en måske var lige lang nok for Heidi. Det længste hun har sejlet er jo kun 6 km og her er alligevel 13, men godt sejlet Heidi :o)
distance 13 km
ialt 238

onsdag den 20. januar 2010

Tur i Helgnæs bugten d. 11. juni 06










Vejret var bare kanon. Fuld sol og næsten ingen vind. Heidi skal med ud og sejle i "hendes" kanak. Vi har læsset begge kajakker på og Karin har smurt nogle madpakker og vi tøffer afsted og så mødes vi med Heidi ved Damsbo strand kl. 10. Jeg skal på arbejde kl. 15 så det bliver ingen heldagstur. Da vi kører gennem Faldsled ser vi flot fladt vand at ro i. Heidi er kommet og vi får læsset af og kommer i vandet. Det viser sig, da vi skal indstille fodsparket på Haslen, at Heidi ikke nå dem!, Nå men det er der ikke noget at gøre ved og hun får min Lettmann at ro i. Karin ligger og solbader imens vi må knokle afsted på vandet. Vi vil sejle en tur rundt om Vigø de det jo er første gang at Heidi sådan rigtigt er ude at ro. Det går rigtig fint med hende og vi kommer helt ud til øen og padler nord om den. Vi er lige inde på stranden og korrigere fodsparket i Haslen. Den er nu helt fin at sejle i, så det er godt at jeg har købt sådan een også. Vi får taget nogle gode billeder af hinanden og det er en helt god fornemmelse at have een at sejle med. Det er også sjovt at se hvordan kajakken glider gennem vandet. Vi runder spidsen vest for Vigø og der er ikke meget vand at gøre godt med, men vi kommer rundt. Holder en lille pause og får taget nogle gode billeder på det lave vand og bliver helt høj af det gode vejr. Inde på øen kan vi høre at der er en fiskehejre koloni og vi ser da også flere hejre i træerne. Vi ror vedere langs med øen og nyder det gode vejr imens. Da vi runder øst spidsen mod Falsled er der ikke så meget vand på tangen og vi må ud af kajakkerne og trække dem over, men så har vi da også prøvet det. Herefter tager vi den direkte rute tilbage til udgangspunktet og får kajakkerne på land og får skiftet tøj og så igang med middags madpakken. Dejlig tur og rart med selskab på vandet. Da vi sidder og spiser kommer der 2 kajakker og smutter forbi på vandet.

distance 7 km

ialt 225

Thurø rundt 8. juni 06



Idag ville jeg prøve en aftenstur rundt om Thurø. Karin var på aftentur, så det passede fint. Solen skinnede fra en skyfri himmel og alt udstyret blev pakket. Der var e nfrisk vind fra vest. Kom i kajakken ved dæmningen ved Thurø og havde besluttet at jeg ville ro en tur ind i selve havnen i Svendborg. Jeg havde så godt nok både modstrøm og modvind, men når jeg skulle tilbage og rundt om øen ville jeg få rygvind og medstrøm, så det var ikke så ringe endda. Havde en fin tur ind i havnen og ud gennem broen over til værftet. Kom ud langs værftet og den gamle pakbygning og ville over til Tåsinge og have aftensmaden. Kl var 17 da jeg stak ud under dæmningen. Nu skulle jeg så krydse Svendborgsund og der var rigtig meget strøm og en del vestlig vind derude, kunne jeg se, men det skulle jo nok gå. Et godt tag i pagajen og ud i strømmen. Havde siftet på en kost og det rev godt i kajakken. skulle jo samtidig holde øje med alle speedbådene og sejlskibene og den anden trafik med færger. Der skulle godt nok arbejdes med pagajen og troede på et tidspunkt at jeg ville sejle direkte ind i kosten, men ved en ekstra kraft anstrengelse kom jeg vest om den. Helt ind til halvøen og op og få noget aftensmad. Her var en fantastisk udsigt til Svendborg fra en side, som jeg ikke plejer at se byen fra. Holdt ½ times pause og så videre mod Thurø. Ahhh det var lækkert. Nu gik det pludselig meget bedre med farten. Havde lidt problemer med fodstøtten, den skubbede sig hele tiden fremad og havde nu været på land 2 gange for at spænde den. Havde en flot tur langs Tåsinge siden, for første gang, og roede helt ind i bunden ved Troense og der var der en del sejlskibe der havde kastet anker i læ og nød deres aftensmad her. Rundede pynten ved Troense og skulle nu gå direkte over mod Thurøs sydlige spids. Her var der også en del strøm og sejlbåde som jeg skulle holde godt øje med og samtidig begyndte der at komme bølger fra Lunkebugten. Helt inde under land ved Thurø var der en masse krappe små bølger pga strømmen der blev presset mod land, så der skulle tungen lige holdes lige i munden et øjeblik. Kom nu ud på åbent vand og her var der nogle større bølger, men de kom jo i ryggen, så ligeså gjorde vinden, så der var en del sjov sejllads ned af bølgerne og også med at koncentrere sig om at holde kajakken på rette kurs. Rundede revet og holdt en lille tissepause. Videre mod Smørmosen og jeg kunne se, at døren til Margits sommerhus stod åben, så jeg roede derind og råbte på fru Madsen. Det var nu Ole der kom ud fordi Margit skulle på nat og sov lige et par timer. Fik en snam og blev budt på kaffe, men jeg ville hjemad for klokken var efterhånden mange. Rundt og ind i sundet mellem Thurø og Fyn og her var der igen modstrøm og modvind, så der skulle arbejdes seriøst for at holde en nogenlunde fart. Der var lavvande så jeg blev nødt til at følge den bugtede vej sammen med sejlrenden, for der var simpelthen ikke vand andre steder. Kom i land ved dæmningen kl. 20.30 og havde haft en flot tur med både blankt vand og pæne sjove bølger.
Distance 19 km
ialt 218

tirsdag den 19. januar 2010

Svelmø rundt d. 1. juni 06






Havde egentligt planlagt at ville sejle Avernakø rundt, med udgangspunkt ved Svelmø. Havde printet kort og det hele ud så jeg ikke farede vild ;o). Vejret var ikke så godt som lovet. Kom først afsted kl. 10 hjemmefra fordi det regnede så jeg ikke kunne få læsset kajakken. Men afsted med den sædvanlige oppakning. Drejede af i Åstrup mod Svemmø og der var en masse unger der var på vej til traktor stedet. Hov, ...er det ikke min nabo, Sonja, ...jo minsanten om det ikke var det. Hilste lige og hun kunne fortælle, at klassen skulle med over til Svelmø. Kunne ikke komme helt ned til vandet da der var et skilt med privat!, men heldigvis var der nogen der kendte bonden, så de gav mig lov til at køre derned og læsse af og så stille bilen tilbage på p-pladsen og det var jo fint nok.



Fik læsset det hele af og udstyret på og afsted mod sydspidsen af Svelmø for at gå direkte til Avernakø. Traktoren kørte samtidig med at jeg satte kajakken i og kunne se hvordan den næsten ikke kunne bunde forde der var højvande, emn afsted kom de da og de kom også over. Det blæste nu mere end de havde sagt på DMI, men sådan er det jo tit. Havde rygvind og det gik fint forbi lille Svelmø og også forbi store Svelmø. Havde nu direkte kurs mod Avernakø, men her ude på åbent vand voksede bølgerne og blæsten var lidt mere end frisk. Det var meget mærkelige bølger som kom fra alle sider. Blæsten i ryggen, men dønninger fra siden og ud for Svelmø kom der også blæst fra nord vest, mærkeligt ...næsten som oppe ved Grenen. Følte at der var noget for meget gang i den herude på 15 m vand og besluttede efter 10 min skvulpen frem og tilbage, t jeg hellere måtte vende om og blive inde under land ved Fyn siden. Men det er nu sin sag, at vende kajakken imod bølgerne og blæsten. Der var lige vel spændende i ca. 10 min. men i vandet kom jeg da heldigvis ikke denne gang. Der var nu nogle gode bølger imod mig nu hvor jeg valgte at tage vest rundt om Svelmø. Men når bar bølgerne er imod så er det fint nok ogdet gik fint derud af, men i stærk modvind. Der skulle tages godt ved padlen. Her er en masse måger og andre havfugle der ruger på livet løs. Der er unger lige nu og havde egentlig lyst til at tage en tur ind på stranden, men ville ikke forstyrre og desuden var der også nogle store sten overalt på stranden og med den blæst skulle jeg ikke have ridser i galsfiberen. Så jeg fortsatte rundt om Store Svelmø. Her på nordsiden af øen var bølgerne skråt ind på siden af kajakken og det var nu egentlig meget skægt. Her var ikke så dynt og tæt på land, så hvis jeg skulle kæntre så gjorde det ikke så mget her. Men nu var der jo lige pludselig lavet om på planerne. Havde jo regnet med at skulle ud på en tur på 25 km, så jeg besluttede at padle videre og tage en tur til Nakkebølle fjord og få et kik på den og måske en tur til Fjællebroens lystbådehavn. Padlede lidt formi mit udgangspunkt og kom i læ og var efterhånden sulten. Fandt et sted at få kajakken på land og bredte tæppet ud og fand den varme kakao og mad frem. Smed alt tøjet, da der var fuld sol lige nu og det var alt for varmt at sidde i våddragten. Det var dejligt at få den af og igang med madderne. Fik ½ time på ryggen og ville videre. Uha det var en klam fornøjelse at komme i det våde tøj igen. Det havde sprøjtet en del når bølgerne kommer ind skråt frofra og rammer det brede stykke på snuden, så brillerne var godt sat til med saltvand. Men også skægt når der er lidt gang i den. Rundede en pynt og var nu på vej ind i selve fjorden. Her stod der en lystfisker et godt stykke ude i vandet og prøvede at fange fisk, men på forespørgsel var der ikke gevinst, det var også en tysker ggg. Men videre rundt i fjorden og lige på rundingen ind til bunden af fjorden var der en stor bro i skoven og en flot bygning bagved. Det var Nakkebølle sanatorium. Det ligger utroligt flot og jeg havde fint udsyn til stedet. Padlede helt ind i bunden af fjorden og for enden lå der et stort hur, der var ved at få lagt nyt stråtag på. Sikken et kanon sted at bo.

Tilbage langs kysten med kurs mog Fjellebro lystbådehavn. Havde vinden i ryggen og det gik over stok og sten derhen. Der kom en heftig byge lige da jeg var kommet derhen og det er meget sjovt, at opleve at det regnede når jeg padlede, det var første gang jeg havde prøvet det. Nå, men videre,....tog den direkte kurs mod mit udgangspunkt. Der var medvind og medbølger. Bølgerne var ikke så store at det gjorde noget, men kajakken og jeg hyggede os rigtigt med at lege her. Vandet føltes nu ikke så koldt at det gør noget, så pyt med en kæntring. Men det skete heldigvis ikke og snart var jeg tilbage til udgangspunktet og fik kajakken på land og læsset den også. Tog mig en kop kakao og et tykke kage på stranden og samtidig kom traktoren tilbage med ungerne. Fin tur selvom det ikke lige gik som planlagt, men Avernakø tager jeg en anden dag, ...nu er kortet da lavet.

Distance 13 km

ialt 199 km

Kajak dag på fængsel






Havde arrangeret en kajakdag for mine kollegaer på fængslet. Der var 8 kollegaer der havde skrevet sig på til at deltage. Andrew fra Kontraktpension Fyn ville være instruktør på turen, så det skulle nok blive godt. Men ak og ve, der var nu kun 2 deltager der stillede op!!. Andrew valgte at blive hjemme og så ville jeg selv stå for turen. Flemming og Bent var mødt op og var friske på at komme ud og ro. Vi fik valgt udstyr og med det vejr og vind er var, valgte jeg at turen skulle gå Thurø rundt. Vejret var fint med sol og skyer. Ca. 10-15 grader og der ville være en vestlig svag til jævn vind skiftende til østlig senere på dagen.



Vi kom til Thurø dæmningen og fik tøjet på og kajakkerne ned til vandet. Fik madpakkerne og drikkelsen i stuverummene og fik indstillet fodstøtterne. Fortalte lidt om det at ro kajak og hvad de skulle gøre når/hvis de kæntrede. Flemming satte sig op i kajakken på stranden og lavede "skildpadde" hop og på den måde undgik han at få våde fødder, det grinede Bent og jeg en del af....ny måde at komme i kajakken og vandet på!! Vi padlede lidt rundt på det lave vand og de fandt hurtigt balancen og rytmen i at ro og sidde afslappet i kajakkerne. Så efter 15 min. prøvetid gik det østpå om Thurø. Vi havde medstrøm ud af sundet og turen ud til Skårupøre gik med at finde en rytme og så holde balancen, men det gik utroligt fint. Vi holdt første pause inden vi kom ud i Langelandsbæltet og fik kajakkerne op på spidsen af Thurø. Vi fik en øl og snakkede lidt om turen hertil og Flemming fik min vest, da hans var for lille og sad oppe og trykkede på hans hals. Min passede til ham og efter lidt mere snak gik vi i kajakkerne igen. Jeg skulle have den nye vest over hovedet og jeg lagde mine briller på det forreste stuverum og satte mig i kajakkon og fik først øje på dem da jeg sad i kajakken og var ude i vandet. Sejlede hen til Bent og så kunne han lige nå dem så jeg slap for at komme ud af kajakken igen.


Ud i sejlrenden og rundt om pynten og sydpå langs Smørmose siden. Vejret var stadig pragtfulde og vandet ligeså. Skønt syn med bøgen der var ny udsprungen og vi alle nød det og der blev ikke snakket så meget, det gjaldt jo om at holde tungen lige i munden. Men flot syn var det. Vores kollega Margit har et sommerhus ved Smørmosen og Flemming vidste hvilket et det var, så vi roede derhen, men der var ingen hjemme. Ville ellers have gjort godt med en kop nylavet kaffe på stranden. Vi fortsatte mod Thurø rev og da vi rundede den kom der en god vind ind fra bunden af Lunkebugten. Nu havde vi prøvet fladt vand, så nu skulle der prøves lidt bølger. Heldigvis kom bølgerne direkte imod os, så det var ikke så slemt og begge begyndere klarede det i flot stil. Men godt at vi have roet 1 times tid inden. Man skal jo alligevel koncenterer sig noget mere i bølger!

Vi sejlede op på en lille sandstrand i nærheden af røgeriet og besluttede at holde middag der, da der også var en bænk med rygstøtte vi kunne benytte. Så frem med øllerne og madpakkerne og så sidde og nyde det gode vejr og den gode madpakke. Bent havde lidt ømhed mellem skulderne og Flemming havde nær aldrig fået rettet sine lange skanker ud igen, men alt i alt så var det gået utroligt godt indtil nu. Det er jo også en lidt lang tur, når det nu er første gang de sidder i en kajak. Efter at have slået maver gik vi i kajakkerne igen og nød turen op langs de flotte villaer. Kom rundt om Drejsodde og skulle nu kun under broen, så ville vi være "hjemme". Da vi sejlede under broen var der slået et villa telt op neden under broen!! Men han havde ihvertfald en god udsigt og tæt til hornfiskene. Vi så iøvrigt en del hornfisk på turen og det plejer vi ikke, men har jo heller ikke sejlet på denne årstid. Vi kom ind i bugten i fin stil og havde haft en kanon tur. Kom ud af kajakkerne og Flemming brugte igen sin "skildpadde" teknik til at komme tørskoet op på stranden. Fik læsset kajakkerne og kom af med det stramme våde tøj og i civil igen. Vi gik på stranden og fik den sidste øl og nød udstigtn over vandet. Retur til pensionen og fik vasket saltvandet af udstyret og så ellers farvel og tak for idag.
Distance 16 km og ialt 186 km